DGNB i korte træk

 

Undeviser: Thomas Fænø Mondrup, teknisk konsulent, DK-GBC

Kursusdeltagere

Kurset henvender sig til alle aktører i byggebranchen, som ønsker at bidrage til og opføre mere bæredygtigt byggeri.

Kursusbeskrivelse

DGNB i korte træk er et introduktionskursus til DGNB i Danmark. DGNB er en dansk bæredygtighedscertificering for byer og bygninger, der administreres og drives af Green Building Council Denmark (DK-GBC). Formålet med kurset er at give deltageren en kort introduktion til DGNB generelt samt en forståelse for dynamikken i DGNB-kriterierne på et overordnet plan. Fokus for kurset er DGNB for nye bygninger, men der gives også en kort præsentation af DGNB for bygninger i drift, herunder porteføljecertificering.

Med kurset får deltageren indsigt i de fem overordnede DGNB-kvaliteter; miljømæssig, økonomisk, social, teknisk og procesmæssig kvalitet. Metodikken i systemet forklares via gennemgang af udvalgte DGNB-kriterier, fx kriterier med fokus på miljøpåvirkninger (LCA), levetidsomkostninger (LCC), indeklima mv. Ligeledes præsenteres kort selve processen for DGNB-certificering, fra kravstilling i udbud til kvalitetssikring af endelig kriteriedokumentation.

Adgangskrav

Der er ingen adgangskrav for nærværende kursus.

Kursusmateriale

Ved kursusstart uddeles publikationen ”Guide til DGNB for bygninger”, som også downloades fra https://www.dk-gbc.dk/publikationer/guide-til-dgnb-for-bygninger/

Generel information

DK-GBC forbeholder sig ret til at aflyse kurser, hvor der ikke er tilstrækkelig tilmeldte, jf. generelle betingelser ved kursusdeltagelse.

Priser

  • Ikke-medlemmer: DKK 3.000,- ekskl. moms
  • Medlemmer : DKK 1.500,- ekskl. moms

Dato og adresse

  • 08.02.2021  10:00 - 15:00
    Arkitektforeningen
    Åbenrå 34
    1124 København K

Tilmelding: DGNB i korte træk