Strategi

Bygninger og infrastruktur har stor indflydelse på både miljø og vores livskvalitet. Det byggede miljø er ansvarlig for brugen af dyrebare naturressourcer, en betydelig del af kulstofemissionerne, og det påvirker, hvordan vi lever vores daglige liv.

Vækst handler om mere end kortsigtet økonomisk og materiel vækst. Vækst handler om dannelse, uddannelse, miljø, klima, livskvalitet, bevidsthed, menneskeligt nærvær og samvær, samarbejde og empati. Vækst handler også om økonomi og produktion af fysiske og andre slags produkter og ydelser. Uden vækst, ingen bæredygtighed. Og uden bæredygtighed ingen vækst. De to ting hænger sammen. Bæredygtighed handler om at respektere livet på kloden, om at respektere mennesker og natur, om at tage hensyn til de næste mange generationer og hele kloden, når vi træffer vores beslutninger. 

Bæredygtighed kræver en ny verdensorden

Verdens statsledere ønsker handling på de globale udfordringer, og har med udviklingen af FN's 17 verdensmål - de såkaldte SDG'ere, Sustainable Development Goals - etableret en ramme for fælles ønsker om en bedre fremtid. Målene er begrundet i en nødvendighed, og lægger med specifikke temaer op til beslutninger og handlinger. Det er ikke langsigtede drømmemål, men konkrete og meget kortsigtede mål, som skal realiseres indenfor nogle få år - inden 2030.

EU arbejder med cirkulær økonomi, som repræsenterer en måde både at sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer samtidig med, at virksomhederne får nye økonomiske muligheder bl.a. ved at udvikle nye forretningsmodeller. Cirkulær økonomi handler om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Byggebranchen blev i Ellen MacArthur rapporten fra 2015 udpeget som en af de sektorer med det største potentiale i forbindelse med den cirkulære dagsorden.

 

Green Building Council Denmark, verdensmålene og cirkularitet

Energi, der anvendes til opførelse og drift af boliger og bygninger tegner sig for omkring halvdelen af Danmarks samlede CO2-udledninger. Samtidig ved vi i dag, at der ofte går lige så meget energi til at opføre en bygning, som bygningen bruger, efter at den er taget i anvendelse og i resten af sin levetid. I takt med, at bedre isolering, nye vinduer og termostater reducerer bygningernes energiforbrug, fylder materialernes CO2-belastning mere i det samlede regnskab. Derfor medregner et godt CO2-regnskab også CO2-aftrykket fra den energi, der er brugt i byggefasen og til at fremstille de materialer, der indgår i bygningen.

På grund af det store ressourceforbrug og miljøbelastning fra bygninger er der behov for, at DK-GBC relaterer indsatser til såvel verdensmålene som til cirkulær økonomi, da det er initiativer på et overordnet samfundsplan, der forsøger at skabe retning på den bæredygtige udvikling, som alverdens ledere og befolkninger skal være med til at skabe, og helt i overensstemmelse med foreningens mission og vision.

”Indtil omkring 1980 havde vi ikke behov for planetariske grænser. Dengang levede vi i en lille verden på en stor planet. Nu lever vi i en stor verden på en lille planet”
Citat: Rockström og Klum.

Bygninger tegner sig for omkring 35 procent af ressourcerne, 40 procent af energiforbruget, forbruger 12 procent af verdens drikkevand og producerer næsten 40 procent af de globale kulstofemissioner. Der er derfor en enorm mulighed for at forbedre bæredygtigheden af bygninger rundt om i verden og gøre det overkommeligt og attraktivt for folk at leve i en klimavenlig og ressourceeffektiv fremtid, hvilket Green Building Council Denmark har til formål at bidrage til.