Kom og vær med til bæredygtighedsfestival i Aalborg

07.09.2016

Aalborg kommune afholder bæredygtighedsfestival 10-17 september.

Green Building Council Denmark vil være repræsenteret både lørdag og tirsdag.

 

DK-GBC er tilstede på åbningsdagen af festivalen, lørdag den 10. september, på havnen i Aalborg. Du kan finde os på Lund & Stauns stand, hvor Rasmus vil spørge de lokale borgere om, hvilke bæredygtige kvaliteter i et børnehavebyggeri, der er vigtigst for dem som brugere af bygningen.

 

Vores nye kollega og tekniske konsulent, Thomas Fænø Mondrup, vil være tilstede tirsdag d. 13. september hos Himmerland Boligforening, hvor han vil holde et oplæg om DGNB for eksisterende kontorer. Oplægget vil fokusere på incitamenter for certificeringen af eksisterende kontorbyggeri, og omdrejningspunktet er her, hvornår og hvordan bæredygtighedscertificering skaber værdi for eksisterende byggeri.

 

Se hele programmet for eventet tirsdag d. 13. september her

 

Formålet med dette er at tydeliggøre, hvilke kvaliteter bygherre bør være opmærksom på i forbindelse med bæredygtighedscertificering af eksisterende bygninger.

 

Bæredygtighedsfestivalen har som helhed fokus på miljø og social ansvarlighed, og udover DK-GBC’s deltagelse, er der rig mulighed for at blive inspireret til bæredygtig adfærd i kraft af arrangementer, der omhandler alt fra transport og vindenergi til økologi og urban farming.

Formålet med festivalen er at skabe opmærksomhed om de mange bæredygtige tiltag, samt påvirke til en mere bæredygtig handlen.

 

Læs mere om festivalen her