Bundlinjen har flere farver

Folkemødet på Bornholm er kendt for mange ting. Det er dér, hvor manden på gaden kan få en sludder med landets politikere over en hotdog, det er debat, solskin (med lidt regn) og fadbamser, og så er det også blevet stedet, hvor byggebranchen mødes og debatterer fremtiden for vores byer og byggerier.

 

 

For os i Green Building Council er Folkemødet en god måde at få taget temperaturen på, hvad der fylder i branchen og fornemme, hvor tungt bæredygtighed hviler i branchens bevidsthed. Selvom ordet bæredygtighed havde infiltreret hovedparten af debatterne, enten i overskriften eller hos debattørerne selv, er det stadig et emne, der deler vandene.

En debat om fremtidens byudvikling splittede debattørerne på især ét punkt: Hvilket ansvar følger en investor, der udvikler byer og byggerier, når det er investeringer, der ikke blot giver et økonomisk afkast i sidste ende, men også investeringer, der former vores samfund? For investoren var der ingen tvivl, det handler om sorte tal på bundlinjen – de øvrige hensyn, og her hensynet til bæredygtighed, overlader han til den faglige ekspertise. Og det giver jo god mening, i vores økonomiske virkelighed, som for investorers vedkommende handler om at forvalte andre menneskers penge fornuftigt. Der er ikke råd at miste blikket for afkastet – heller ikke selvom det er i bedste mening.

Men behøver ansvar at være på bekostning af økonomi, eller økonomi være på bekostningen af ansvar? Det mener vi ikke i Green Building Council, og fredag på Folkemødet inviterede vi til debat om bæredygtighed i byggebranchen med selskab af Lene Espersen (adm. dir., DANSKE ARK), Michael Nielsen (direktør, Dansk Byggeri), Niko Grünefeld (medstifter af Alternativet), Arne Becker (koncerndirektør, MT Højgaard og næstformand, DI BYG) og Marius Møller (direktør, PensionDanmark). Det interessante ved denne debat var måske, at den knap kunne betegnes som en debat. På tværs af dagsordener, deadlines, budgetter og politiske partiprogrammer var der nemlig enighed om, at vi i den danske byggebranche ikke længere behøver at tænke bæredygtighed i byggeriet som en konflikt mellem samfundsansvar og økonomisk ansvar. Tværtimod.

Det betyder ikke, at pensionsselskaber skal til at være olympiske mestre udi bæredygtigt byggeri og byudvikling. Men tiden er løbet fra et snævert fokus på den sorte bundlinje. I dag har bundlinjen flere farver, og ansvaret for bæredygtighed hører ikke bestemte fagområder til – der er gevinster at hente for alle parter – men mange investorer hænger alligevel stadig i bremsen.

Det er dog ikke tilfældet for PensionDanmark. Marius Møller har arbejdet for bæredygtighed i branchen i mange år, og som investor i milliardbyggeri har de en klar strategi for bæredygtighed, som blandt andet ud på, at alt byggeri som PensionDanmark igangsætter, skal DGNB certificeres. Det skyldes, ifølge Marius Møller, at fokus på energi, materialer, indeklima, genanvendelse og robusthed i byggeriet i øvrigt på lang sigt vil skabe værdi for både kunder og pensionsselskab.

Der er efterhånden mange erfaringer at trække på og flere gennemprøvede tilgange til at integrere bæredygtighed, som udgangspunkt for en god forretning. Lene Espersen pointerede, at man ikke behøver at være hellig for at tale om bæredygtighed, fordi det faktisk er yderst fornuftigt at investere i kvalitet, der holder længere og er billigere i drift. Således understregede hun, at bæredygtigt byggeri i virkeligheden er langsigtet sund fornuft. 

Michael Nielsen fra Dansk Byggeri pegede i den forbindelse på, at byggebranchen skal blive bedre til at tale ind i samfundsmæssige udfordringer som eksempelvis sundhed og energiforbrug, og være sig sit ansvar som bannerfører bevidst. Niko Grünfeld fra Alternativet var af samme holdning:

Det er nødvendigt, at bygherrer begynder at tage et mere etisk ansvar for verden. På nuværende tidspunkt hersker der en grundlæggende økonomisk kortsigtet tænkning, og den skal vi udfordre. Hvis ikke vi gør det nu, bliver det kun dyrere jo længere tid, der går.” (Niko Grünfeld)

Uanset tilgangen, handler det om at gøre det nemmere for investorer og bygherrer at stille krav om bæredygtighed til de udførende parter. Det ligner en ny rolle for investoren, men er måske i virkeligheden blot en ny dimension af den nuværende rolle, der handler om at sikre kvaliteten af sin investering både i dag og i morgen og samtidig leve op til sit ansvar?