Arkitektforeningen

Medlemstype: Premium

Adresse:
Åbenrå 34
1124 København K

Tlf: 30859000
Web: www.arkitektforeningen.dk

Kontaktperson: Dorte Sibast
E-mail: ds@arkitektforeningen.dk

Arkitektforeningen er arkitekternes uafhængige standsforening i Danmark. Siden stiftelsen i 1879 har Arkitektforeningen arbejdet målrettet for at sikre de bedste vilkår for den enkelte arkitekt og kvaliteten af vores fælles byer, bygninger, landskab og miljø.

I en bæredygtig kontekst er det Arkitektforeningens mål at være den platform, hvor MAA’erne opdateres, informeres og efteruddannes med viden om bæredygtighed og arkitektur.

Arkitektforeningen arbejder for at fremme arkitektonisk kvalitet og social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Arkitektforeningen markedsfører blandt andet miljøvenlige projekter og uddeler priser, der kan være med til at bane den bæredygtige vej ind i fremtiden. Samtidig er bæredygtighed en højt prioriteret mærkesag i vores arbejde. Vi iværksætter indsatser, der tydeliggør, hvordan bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet hænger sammen og har siden starten deltaget  i Building Green.

Arkitektforeningen har allieret sig med engagerede miljøsamarbejdspartnere – herhjemme med de to arkitektskoler, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Solar City Copenhagen, Concito, Green Building Council og Det Økologiske Råd. I udlandet samarbejder Arkitektforeningen med ACE, den europæiske arkitektforening, de nordiske arkitektforeninger og det internationale samarbejde inden for UIA, den internationale arkitektforening.