Materialekursus: Bæredygtigt valg af materialer - hvordan?

Kurset, som vi i daglig tale kalder materialekurset, blev udviklet da vi oplever et stadig større behov for viden om, hvordan man foretager bæredygtige valg af byggematerialer. 

Kurset henvender sig primært til rådgivere men producenter kan også have glæde af at deltage. 

 

Klik her for at hente programmet i PDF

Inden for bæredygtigt byggeri og DGNB er fremskaffelsen og brugen af byggematerialer og produkter vigtige emner. Ved at træffe de rigtige valg af byggematerialer og produkter kan der bidrages positivt til det bæredygtige byggeri.

Bæredygtighed er i stigende grad i fokus i forhold til alt, hvad der har med byggeri og bygninger at gøre. Det gælder både for fremskaffelse og brug af byggematerialer, energiforbrug, indeklima, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse.

Bliv præsenteret for  den nyeste viden inden for valg af bæredygtige materialer. Kurset omhandler hvordan man bæredygtigt vælger de rigtige materialer. og hvordan disse kan og skal håndteres.

På kurset vil man bl.a. se på hvad der skal sammenlignes for at vælge det bedste materiale og hvordan udefrakommende krav om funktion eller æstetik håndteres. Hvilke mærkninger kan der bruges i forbindelse med LCA beregningen og hvor kan man finde materialedata. Hvordan håndteres de skadelige stoffer og hvad skal man være særlig opmærksom på.

 

Program

09.30-10.00: Registrering og kaffe/te

10.00-10.05: Velkomst v. DK-GBC

10.05-11.10: Valg af bæredygtige byggematerialer - hvad gør vi? v. Peter Grønlund, LIVINGlab by DOVISTA

11.15-12.05: Input til LCA-beregningen v. Amdi Schjødt Worm, Arkitema

12.40-13.40: Skadelige stoffer og hvordan de håndteres v. Svend Mertz, NCC

13.45-14.45: Muligheder og udfordringer ved brug af genbrugsmaterialer v. Søren Nielsen, Vandkunsten

15.00-15.45: Valg af vinduer til bæredygtigt byggerie v. Peter Grønlund, LIVINGlab by DOVISTA

15.45-16.00: Afrunding og tak for i dag v. DK-GBC

 

Forberedelse

Inden kursusstart kan deltagerne med fordel have orienteret sig i materialebrochuren, som kan bestilles gratis via Green Building Councils hjemmeside under Publikationer.

DK-GBC forbeholder sig ret til at aflyse kurser, hvor der ikke er nok tilmeldte, jvf. generelle betingelser ved kursusdeltagelse. 

Priser

  • Medlemspris: DKK 2.500,- ekskl. moms
  • Ikke-medlemspris: DKK 5.000,- ekskl. moms

Dato og adresse

  • 12.09.2018  09.30 - 16.00
    Green Building Council Denmark
    Frederiksborggade 22, 1. tv
    1360 København K

Tilmelding: Materialekursus: Bæredygtigt valg af materialer - hvordan?