DGNB drinks kommer til Aarhus

 

Kom og mød nye som gamle medlemmer af vores forening og få delt viden om bæredygtigt byggeri.

 

Det er gratis at deltage.

 

Vores pop-op fredagsbar event rykker nu til Aarhus!

Vi inviterer derfor alle vores medlemmer og DGNB konsulenter fra den anden side af sundet til ”DGNB drinks” onsdag den 18. april. 2018 kl. 16.00- 20.00.

Vi har lagt eventen samme dag - men i forlængelse af Building Green i Aarhus, så vi håber på et stort fremmøde! Hvis du planlægger at deltager her, er der altså ingen undskyldning for ikke at dukke op:-)

Årstiderne Arkitekter har tilbudt at huse vores arrangementet, så adressen er: Årstiderne Arkitekter, Ceresbyen 68, 8000 Aarhus

Deadline for tilmelding og afmelding er 16. april 2018. 

NB. der vil være et no show fee på 50 kr. ved udeblivelse

Vi glæder os til nogle hyggelige og uformelle timer med vores medlemmer og DGNB konsulenter.

Hvis du har lyst til at deltage skal du skrive en mail til rasmus.olsen@dk-gbc.dk


Programmet byder blandt andet på følgende oplæg:

16.00-16.15 - Velkomst

Kl. 16.15-16.45

BR18 & DGNB- Hvordan accelererer vi den bæredygtige omstilling

V. Mette Qvist, direktør DK-GBC

Green Building Council er netop udkommet med en analyse af, hvordan BR18 klarer sig i et bæredygtighedsperspektiv. Mette præsenterer hovedpointerne fra rapporten, som kan downloades på vores hjemmeside her 

Kl. 16.50-17.25.

Hvordan procesleder man en DGNB certificering? 

V. Hanne Tine Ring Hansen, DGNB auditor og rådgiver hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Hvordan en DGNB certificering opstartes og forankres i et projekt har afgørende betydning for, hvor stor værdi bygherre og projektet får af DGNB certificeringen. I sit indlæg vil Hanne dele sine erfaringer som henholdsvis bygherrerådgiver og projekterende DGNB auditor. Indlægget vil fokusere på følgende emner:  1) DGNB auditors rolle som procesleder 2) Sikring af ejerskab hos bygherre og fremtidige brugere og 3) Sikring af ejerskab hos rådgiver og entreprenør.

Branding-potentialet i DGNB fra et Shared Value & Transformativt CSR-perspektiv

Kl. 17.20- 17.50 

V. Rasmus Olsen Projektleder Marketing & PR Green Building Council Denmark

Fremtidens CSR-tiltag skal være transformative, forretningsdrevne, troværdige, rentable og transparente. Men kan alt dette overhoved går op i en højere enhed? Dette giver Rasmus et bud på i sit oplæg der belyser brandingpotentialet i DGNB.

 

 18.00-20.00 Netværk og drinks

Priser

  • Deltagelse er gratis: No-show fee: 50 kr.

Dato og adresse

  • 18.04.2018   - 
    Aarstiderne Arkitekter
    Ceresbyen 68
    8000 Aarhus