Det bæredygtige udbud i kommunalt byggeri og anlæg

Kurset er målrettet medarbejdere og projektledere, der varetager bygherrerollen i kommunale bygge- og anlægsopgaver samt udbudsjurister. Et tæt samspil mellem jura og byggefaglighed skaber det stærkeste fundament for udbuddet og for at sikre, at I får de bæredygtige løsning, I ønsker. Projektledere og jurister fra samme kommune kan derfor have stor glæde af at deltage sammen.

 

TILMELDING

Du kan tilmelde dig kurset her

COK og Green Building Council udbyder i et samarbejde endagskurser til dig, der arbejder som kommunal bygherre.

På dette kursus fokuserer vi på, hvordan du kan stille bæredygtighedskrav i udbuddet af byggeprojekter.

I dag findes der ikke en systematisk udbudsvejledning i, hvordan du kommer sikkert igennem et udbud, som sikrer bæredygtighed i dit kommende byggeprojekt, men der er efterhånden mange kommunale erfaringer, som du kan stå på skuldrene af. Det er i udbuddet, du kan stille specifikke målbare krav og dermed skabe forbindelsen mellem visionen og det færdige bæredygtige byggeri.

På dette kursus:

- får du indsigt i bæredygtighedskvaliteter, livscyklusvurderinger og totaløkonomi i byggeriet
- lærer du at formulere bæredygtighedskrav i udbudsmaterialet via konkrete kravspecifikationer
- lærer du at håndtere klassiske faldgruber i forhold til bæredygtighedskrav i udbuddet
- bliver du introduceret til pragmatiske værktøjer, som anvendes i udarbejdelse af udbuddet som forankrer bærdygtighedsambitionen gennem hele byggeprocessen


I løbet af dagen vil der være mindre gruppeøvelser og debatter med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og udfordringer. Fra kurset får du udbudsskabeloner og en eksempelsamling med gode eksempler på udbud af bæredygtig byggeri med hjem.

Du kan måske også være interesseret i kurset
Den bæredygtige sammenhæng mellem anlæg og drift i byggeriet den 17. september samme sted. Tilmelder du dig begge kurser, får du 500 kr. i rabat på deltagergebyret på det ene kursus.

Priser

  • Deltagerpris: 3.500 kr. ekskl. moms

Dato og adresse

  • 18.09.2019  9.15 - 17.00
    KLP Ejendomme
    Edvard Thomsens Vej 14, Ørestad City
    2300 København S