Sølv, guld og platin

For at opnå en DGNB-certificering skal et byggeri eller byområde evalueres ud fra en række kriterier inden for de fem hovedområder i DGNB; miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet.

På baggrund af denne evaluering tildeles projektet en sølv-, guld- eller platincertificering. 

Den endelige vurdering af et byggeri eller byområdes bæredygtighed foretages ud fra en DGNB-evalueringsmatrix. I praksis indtastes evalueringspoint for hvert underkriterium i denne evalueringsmatrice og pointene omregnes automatisk til en samlet score for hele kriteriet. Resultatet angives som antal procent i forhold til de maksimalt opnåelige point.

Der er krav om en mindste-pointscore for hvert af de fem hovedområder, så byggeriet eller byområdet som helhed har et højt kvalitetsniveau, hvor ingen af områderne negligeres til fordel for andre.

Procentsatsen på figuren neden for angiver, hvor mange point der kræves for at opnå en plakette.

Det handler naturligvis om at opnå så høj score som muligt, men her er det vigtigt at notere sig, at DGNB ikke er funderet i teori, men derimod i praksis. Praksis er kendetegnet ved, at det sjældent er muligt at tilfredsstille alle hensyn – ét hensyn kan være på bekostning af et andet.

På samme måde vil man gennem en DGNB-bæredygtighedscertificering både finde synergieffekter mellem de forskellige kriterier, men også modsætninger. Mens der for byområder eksempelvis er økonomiske og miljømæssige fordele i at gøre byen så kompakt som muligt, kan der være ulemper ved at minimere friarealer set fra et socialt synspunkt.

En DGNB-certificering er derfor både et spørgsmål om at sigte efter så høj en score som muligt inden for hvert område, men i den grad også at formå og forstå at balancere de forskellige kriterier, hvilket giver en bedre score samlet set.