Hvorfor DGNB-certificere?

På denne side kan du læse mere om, hvorfor det giver god mening at DGNB-certificere.

Formålet med DGNB er at koble den globale dagsorden om bæredygtighed med lokale samfundsmæssige vilkår og hensyn, og på den måde gøre arbejdet med bæredygtighed meningsfyldt og håndgribeligt i en daglig praksis.

I praksis fungerer DGNB både som benchmark – en rettesnor for bæredygtighed i byggeri og byudvikling – og som et værktøj til planlægning og udførelse af det bæredygtige byggeri eller byområde.

 

DGNB skaber rammen projektet

DGNB-kriterierne skaber rammen for en operationalisering af bæredygtighedsbegrebet og dermed også en mere bæredygtig udvikling. Kriterierne er med til at skabe et fælles sprog, der gør det muligt at tilrettelægge og prioritere indsatsen i en – ofte lang og kompliceret – udviklingsproces på tværs af fagligheder og organisationer.

DGNB styrker beslutningsgrundlaget ved at gøre løsninger sammenlignelige og skabe indsigt i løsningernes sammenhænge og afledte konsekvenser. DGNB er derfor relevant for alle, der arbejder med byudvikling og byggeri – uanset om målet er en certificering eller ej.


DGNB bruges som benchmark

Med DGNB som benchmark bliver det muligt at sammenligne områder på tværs af byudviklingsprojekter og hele tiden hæve barren for bæredygtighed i takt med, at vores erfaring, kompetencer og teknologiske formåen bliver større. Med en certificering får bygherren samtidig et synligt bevis på sin indsats og aftagerne af byområdet ved, hvad de får, når de køber, lejer eller bruger et byggeri eller byområde. Det kan fx have betydning for virksomheder, der gerne vil arbejde med en aktiv CSR-strategi eller borgere, der ønsker en mere bæredygtig livsstil.


DGNB er et værktøj 

Som planlægningsværktøj giver DGNB overblik over løsninger og deres afledte effekter og giver i praksis anledning til, på et tidligt tidspunkt i en udviklingsproces, at diskutere mulige løsninger under byggeriets eller byområdets givne forudsætninger. På den måde skabes en struktureret tilgang til at arbejde med udfordringer, inden de bliver til problemer, og et grundlag for at handle proaktivt, så projektets visioner fastholdes gennem hele projektet. 

DGNB-kriteriernes detaljeringsgrad og det helhedsorienterede fokus skaber et fokus på de parametre af byudviklingen, der til tider overses eller kan være vanskelige at arbejde med. Her bliver det muligt at vægte fx de mere diffuse og kvalitative værdier ved menneskets livskvalitet over for fx tekniske foranstaltninger – og måske lige frem øge værdien af løsninger ved at kombinere dem på nye måder.

Løsninger tidligt i designfasen

Regnvandshåndtering er et godt eksempel på, hvordan tekniske løsninger også kan skabe stor værdi for et byrum. Men det kræver, at idéerne kommer i spil på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen, og at fagligheder mødes på tværs.

Bruges DGNB allerede tidligt i en planlægningsproces mindskes omfanget og konsekvenserne af misforståelser mellem de involverede parter, og det kan lette formidlingen mellem fx bygherre og rådgiver og skabe muligheder for at gå i konkret, faglig dialog med eksempelvis det politiske niveau i en kommune.