Er DGNB en god forretning?

At arbejde med bæredygtighed i udviklingen af byggerier og byområder handler om evnen til at koble langsigtede visioner med de vilkår, der er grundlæggende for vores samfund i dag.

De bygherrer, der vælger at arbejde med DGNB, gør det netop fordi ordningen også kobler bæredygtighed med hensynet til tallene på bundlinjen. I DGNB vægtes de økonomiske kriterier nemlig lige så højt som de miljømæssige, sociale, procesmæssige og tekniske kriterier.

Det er som investor eller bygherre i dagens Danmark umuligt at lukke øjnene for bundlinjen, og selvom det efterhånden er de færreste, der tvivler på nødvendigheden af en bæredygtig omstilling, kan de gode intentioner være underordnede, hvis de betyder store økonomiske omkostninger for en virksomhed.

En god forretning er en forretning, der er økonomisk bæredygtig – og det belønnes i DGNB. Tanken er ikke, at den gode forretning i sig selv skaber bæredygtighed, men at den er nødvendig for at tilskynde og muliggøre den bæredygtige udvikling på sigt. Bæredygtig udvikling bør i DGNB-optik altså ikke nødvendigvis medføre større omkostninger til selve udviklingen af byggeri eller byområder sammenlignet med ’konventionel’ udvikling.

Det er derimod hensigten, at DGNB kan bidrage til et økonomisk bæredygtigt byggeri eller byområde ved at skabe mere værdi, fremtidssikre byggeriet eller området, minimere ressourcespild og på den måde skabe en god forretning – og et byggeri eller byområde med høj livskvalitet.


Økonomiske fordele ved at DGNB-certificere
En DGNB-forretningsmodel er ikke eksakt, men afhænger af byggeriets type, af byområdets placering og omfang, og naturligvis af projekternes karakter og dem, der er involveret i udviklingen. Dog giver internationale undersøgelser et fingerpeg om, at de økonomiske gevinster, ved eksempelvis bæredygtigt eller grønt byggeri, typisk overstiger udgifterne – og at udgifterne ikke nødvendigvis er større end udviklingen af konventionelt byggeri (kilde: WGBC (2013): ”The Business Case for Green Building”).

Gevinsterne vil typisk vise sig som færre udgifter til energi, drift og vedligehold, men også højere lejeindtægter og salgsværdier, beviseligt højere produktivitet blandt medarbejdere som resultat af bedre indeklima og større robusthed (kilde: WGBC (2013): ”The Business Case for Green Building”).

Samme undersøgelser viser, at der i byggebranchen hersker en opfattelse af, at udgifterne til grønt byggeri er højere, end de i virkeligheden er. I DGNB belønnes de projekter, der er økonomisk bæredygtige på både kort og lang sigt, og til at vurdere dette bruges bl.a. LCC-værktøjet - et værktøj til analyse af levetidsomkostninger.

Et attraktivt byggeri eller byområde sikrer hurtigere salg og bedre priser, fordi bæredygtigheden øger værdien af byggeriet eller byområdet på både kort og lang sigt. Samtidig er den værdi, der skabes i fx et byggeri gennem dets levetid, typisk mange gange større end selve anlægsbudgettet.


Der er naturligvis visse udgifter forbundet med at DGNB-certificere. Men disse udgifter ligger i den tidlige fase, hvor muligheden for indflydelse er høj, og omkostningerne relativt små sammenlignet med senere faser. Set i et samlet budget udgør udgifterne til selve certificeringen og de nødvendige investeringer ofte en meget lille del, som typisk opvejes af den merværdi, der skabes på sigt.

 


Udgifter til certificering
Selve DGNB-certificeringen er forbundet med to primære udgifter: udgifter til rådgivning og et certificeringsgebyr, der dækker omkostninger forbundet med certificeringsprocessen.

For at gennemføre en DGNB-certificering skal projektet have tilknyttet en DGNB-konsulent/-auditor. Hvis bygherren ikke selv har en uddannet DGNB-konsulent/-auditor, vil der være en udgift til rådgivere, som kan levere denne ydelse. Omfanget af denne ydelse afhænger både af projektets størrelse, men også af markedet for rådgivning og de enkelte rådgivere. DGNB.dk fastsætter ikke priserne på rådgivning, så prisforskelle her er udelukkende betinget af markedsvilkårene på området.

Der er et gebyr forbundet med certificeringsprocessen, som afhænger af områdets fysiske størrelse. Certificeringsprocessen er den proces, hvor DGNB.dk gennemgår dokumentationen med henblik på at opnå en plakette. Gebyret dækker alene de udgifter, der er forbundet med selve gennemgangen af dokumentation i samarbejde med uvildige eksperter.