Bæredygtighed på formel

Ordet bæredygtighed bliver brugt og misbrugt i sådan en grad, at begrebets betydning efterhånden tolkes på mange forskellige måder. I DGNB bliver de oprindelige tanker, der lå bag bæredygtighedsbegrebet, koblet til håndgribelige og handlingsorienterede parametre, og på den måde er DGNB et opgør med bæredygtig byudvikling som sort snak eller i værste fald som ’green-washing’.

DGNB ændrer den diffuse forståelse af bæredygtighed ved at skabe rammer for en bæredygtig udvikling gennem særligt udviklede kriterier og evalueringsmetoder.

Lidt kækt kan man sige, at DGNB sætter bæredygtighed på formel.

 

DGNB vil gøre op med ’green-washing’- og den diffuse forståelse af bæredygtighed ved at skabe rammer for den bæredygtige udvikling gennem særligt udviklede kriterier og evalueringsmetoder. DGNB skaber fx et langsigtet billede af byens performance gennem bl.a. konkrete værktøjer til livcyklusvurdering (LCA) og levetidsomkostninger (LCC).

Disse er metoder til at identificere og mindske omkostninger, som ikke bidrager væsentligt til byggeriet eller byområdet – og er med andre ord et grundlag for at øge værdien af netop byggeriet eller byområdet med brug af færrest mulige ressourcer på både kort og lang sigt.

Når vi skriver, at DGNB sætter bæredygtighed på formel, skal det ikke forstås sådan, at DGNB tilbyder en endegyldig tolkning af, hvad et bæredygtigt byområde er. DGNB udvikler sig i takt med byggeriets og byens udvikling, og efterhånden som vi bliver klogere. DGNB er dermed et skridt på vejen til mere bæredygtige byggerier og byer ved først og fremmest at gøre op med uhensigtsmæssige løsninger, og dét vi i dag ved, gør byen ubæredygtig.