Er det dyrt at DGNB-certificere?

En DGNB-certificering er et fantastisk redskab til at sikre et helhedsorienteret fokus på bæredygtighed i alle byggeriets faser. Det gælder både i designfasen, i valg af materialer og byggemetoder, når det kommer til konstruktion og helhedsøkonomi, eller hvis du for eksempel vil sikre et godt indeklima og en fornuftig driftsøkonomi. DGNB-kriterierne tager højde for det hele. Samtidig kan certificeringsværktøjet også bidrage til en mere lean byggeproces, fordi alt er tænkt ind fra start.

 

Men mange frygter, at en DGNB-certificering automatisk fordyrer et byggeprojekt, og undlader derfor at gøre brug af værktøjet. Det er ikke altid tilfældet, og kommer i høj grad an på de krav, der i forvejen stilles til byggeriet. Samtidig kan en DGNB-certificering på sigt være med til at nedbringe driftsomkostningerne, så en evt. fordyrelse af selve byggeriet hurtigt tjenes hjem igen, når først bygningen tages i brug.

I dette dokument får du et overblik over de faktorer, der spiller ind i fht. de økonomiske konsekvenser af en DGNB-certificering.

Hvis du har spørgsmål, er du i øvrigt altid velkommen til at henvende dig til vores sekretariat.